| Sundhedspleje i Tjekkiet |
|
|
|
Kort oversigt over det tjekkiske sundhedsplejesystem 1. Hvem er sygesikret? Det tjekkiske system er baseret på en obligatorisk sygesikring, hvortil sygesikrede, arbejds-givere og stat bidrager. I henhold til loven er sygesikret personer med et varigt ophold på Tjekkiets område og arbejdstagere, som er ansat hos en arbejdsgiver, der har sit sæde på Tjekkiets område. Fra den 1. 5. 2004 bliver i henhold til loven sygesikret også selvstændige erhvervsdrivende fra et andet EU-land, som udøver deres virksomhed på Tjekkiets område og arbejdstagere, som er ansat hos en arbejdsgiver, der har sit sæde i et andet EU-land. Enhver sygesikrede kan skifte sit sygesikringsselskab én gang om året. 2. Hvem betaler forsikringspræmierne? 1. Arbejdstageren og arbejdsgiveren betaler i fællesskab 13,5 % af bruttoindkomst. Arbejdstageren betaler 4,5 % og arbejdsgiveren 9 % heraf. 2. Selvstændige errhvervsdrivende betaler 50 % af opnået overskud. Den minimale forsikringspræmie udgør 1360 CZK om måneden. 3. Personer uden skattepligtig indkomst (f. eks. hjemmegående kvinder) betaler forsikringspræmierne selv. Den minimale forsikringspræmiesats udgør 1080 CZK om måneden. 4. Staten betaler forsikringspræmierne for arbejdsløse, pensionister, studerende, kvinder på barselsorlov og kvinder, som sørger for et barn under 7 år eller flere børn op til 15 års alderen, fanger, soldater og personer, som oppebærer sociale sikringsydelser. Staten betaler forsikringspræmierne for 53 % af befolkningen. Forsikringspræmiebeløb udgør 13,5 % ud af 80 % af mindstelønnen. For øjeblikket betaler staten for en statslig sygesikret ca. 500 CZK om måneden. Forsikringspræmier fra arbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og personer uden skattepligtig indkomst opkræver de enkelte sygesikringsselskaber direkte. Staten betaler forsikringspræmierne ind i det såkaldte Omfordelingsfond. Herfra bliver indbetalte forsikringspræmier omfordelt mellem de enkelte sygesikringsselskaber. 3. Sygesikringens organisering Det tjekkiske sygesikringssystem bliver administreret gennem 9 sygesikringsselskaber. Det største af dem Den Almene Sygesikringsanstalt dækker 66 % af befolkningen med sine forsikringer. Sygesikringsanstaltens betalingsevne bliver garanteret af staten. Dens aktiviteter reguleres ved en særlov om Den Almene Sygesikringsanstalt. De otte øvrige sygesikringsselskaber er undergivet lov om arbejdstagernes forsikrings-selskaber. Seks sygesikringsselskaber udøver deres virksomhed på hele Tjekkiets område, de øvrige koncentrerer sig kun om visse regioner. Sygesikringsselskaber kan ikke skabe gevinst. Selv om den oprindelige hensigt var, at sygesikringsselskaber skal konkurrere med hinanden om udbuddet af adskillige serviceydelser, har de for tiden kun et meget snævert spillerum for sådan en konkurrence. 4. Sundhedsydelser dækket af sygesikringen
Der eksisterer 3 fortegnelser over lægemidler. Lægemidler optaget på den første af dem bliver dækket af sygesikringen fuldt ud. Lægemidler optaget på de øvrige fortegnelser skal delvist eller fuldt ud betales af patienten. Ved en tandlægebehandling er kun behandlingen og grundmaterialet tilskudsberettigede. Der er kun et begrænset omfang af sundhedsydelser, som ikke er tilskudsberettigede, som for eksempel kosmetisk kirurgi uden sundhedsmæssig begrundelse. Medicinsk udstyr er enten fuldt ud eller delvist tilskudsberettiget. Patienternes egenbetaling for det tjekkiske sundhedsplejesystems omkostninger udgør omtrent 8 % i gennemsnit. Dette angår fremfor alt udgifter til lægemidler og tandlægebehandling. 5. Aftaler med sundhedsplejeudbydere Der foregår regelmæssige rammeforhandlinger med repræsentanter for sundhedspleje-udbydere, sygesikringsselskaber, sygehusassociationer, videnskabsorganisationer og patient- associationer. Resultatet af forhandlingerne er de såkaldte rammeaftaler. I disse rammer indgår sygesikringsselskaber aftaler med de enkelte sundhedsplejeudbydere. Betingelserne i de ovennævnte individuelle aftaler kan delvis afvige fra hinanden. En sundhedsplejeudbyder kan indgå aftale med flere eller endogså alle sygesikrings-selskaber. Bare en beskeden del af sundhedsplejeudbydere ikke har nogen aftale med mindst ét sygesikringsselskab. 6. Andre finansieringskilder Ved siden af finansiering fra det obligatoriske sygesikringssystem findes der andre, mindre betydelige finansieringskilder. Det drejer sig hovedsagelig om tilskud fra statsbudget eller regionale budgetter, patienternes egenbetaling og gaver. 7. Udgifter Samlede årlige udgifter af det tjekkiske sygesikringssystem beløber sig til cca. 6 milliarder euro. Gennemsnitlige årlige omkostninger per én sygesikret udgør cca. 500 euro. |